Varulv: Regler og roller til bluffspillet (Werewolf)

Illustration af rollekort med en varulv, en landsbyboer og en seer foran en månebelyst landsby med teksten »Varulv – Regler og roller«.

Varulv er et socialt bluffspil for større grupper, hvor en lille skjult flok varulve hver nat æder en landsbyboer, mens resten af landsbyen om dagen forsøger at afsløre dem og stemme dem ud. Der er ingen terninger, ingen spilleplade og næsten intet udstyr – hele spillet foregår gennem snak, mistanke og velplaceret løgn rundt om bordet. Denne guide gennemgår reglerne, spillets gang, alle de vigtigste roller, vindebetingelserne og historien bag, så I kan komme i gang med det samme.

Hurtige fakta

Type: Socialt bluff- og deduktionsspil

Antal spillere: Typisk 8-18 (store udgaver flere)

Spilletid: Ca. 30 minutter (kortudgaver 15-30 min.)

Alder: Fra ca. 10 år

Udstyr: Et sæt rollekort – intet bræt eller terninger

Spilleder: Ja, i de fleste udgaver (fortælleren)

Oprindelse: Det russiske spil Mafia (midten af 1980’erne)

Kendt udgave: Les Loups-garous de Thiercelieux (2001)

Hvad er Varulv?

Varulv – på engelsk Werewolf – er et socialt deduktionsspil. Det er en spiltype, hvor man ikke flytter brikker på et bræt, men i stedet skal regne ud, hvem de øvrige spillere i virkeligheden er, ud fra hvad de siger og gør. Spillet hører til samme familie som andre forræder-brætspil, hvor nogle få spillere i al hemmelighed arbejder imod resten af gruppen.

Alle spillere deles i to hold. De fleste er almindelige landsbyboere, der vil overleve og rense byen for uhyrer. Nogle få er varulve, som kender hinanden og i det skjulte prøver at udrydde landsbyen. Oven i det findes en række særlige roller med hver deres evne. En enkelt person fungerer som spilleder (ofte kaldet fortælleren eller ordstyreren); spillederen deltager ikke selv, men styrer nattens og dagens faser og kender alles roller.

Fordi spillet lever af diskussion og gennemskuelse, fungerer det bedst med mange deltagere – gerne otte eller flere. Det minder om andre skjulte-roller-spil som Secret Hitler, men Varulv kræver hverken bræt eller brikker og kan spilles med et simpelt sæt rollekort.

Sådan foregår et spil

Et parti Varulv veksler mellem to faser – nat og dag – som gentages, indtil det ene hold har vundet. Inden start blander spillederen rollekortene og deler ét kort ud til hver spiller med billedsiden nedad. Man må aldrig vise sit kort eller afsløre sin rolle, så længe man er med i spillet.

  1. Natten falder på. Alle spillere lukker øjnene. Spillederen beder nu rollerne om at ”vågne” én ad gangen.
  2. Varulvene vågner. Varulvene åbner øjnene, genkender hinanden og peger lydløst på den landsbyboer, de vil æde. Derefter lukker de øjnene igen.
  3. De særlige roller handler. Spillederen kalder efter tur på for eksempel seeren og heksen, som bruger deres evne i det skjulte.
  4. Dagen gryer. Alle åbner øjnene, og spillederen fortæller, hvem der blev ædt om natten – den spiller er ude af spillet.
  5. Diskussion og afstemning. Landsbyen diskuterer, hvem der kan være varulv. Til sidst stemmer alle, og den spiller, der får flest stemmer, bliver ”lynchet” og er ude.

Derefter falder natten på igen, og forløbet gentager sig. En enkelt runde tager som regel kun få minutter, og et helt parti er typisk ovre på omkring en halv time.

Rollerne i Varulv

Antallet og typen af roller afhænger af, hvor mange I er, og hvilken udgave I spiller. Nedenfor er de klassiske roller, der går igen i de fleste versioner.

Varulvene

Varulvene er spillets skurke. Om natten bliver de enige om ét offer, og om dagen skal de lade, som om de er uskyldige landsbyboere. Der er typisk cirka én varulv for hver fire spillere, så der ofte er to-tre varulve i et parti.

De almindelige landsbyboere

Langt de fleste kort er almindelige landsbyboere uden særlige evner. Deres eneste våben er argumenter, observation og evnen til at overtale de andre om dagen. Selv uden en særlig rolle er man altså langtfra magtesløs.

De særlige roller

En stor del af spillets charme er de særlige roller, der giver landsbyen ekstra værktøjer – men også nye måder at narre hinanden på:

  • Seeren — Må hver nat pege på én spiller og få at vide af spillederen, om personen er varulv eller ej.
  • Heksen — Har to engangsdrikke: én, der kan redde nattens offer, og én, der kan slå en spiller ihjel.
  • Jægeren — Når jægeren dør, affyrer han et sidste skud og trækker straks en anden spiller med sig i døden.
  • Amor — Udpeger den første nat to spillere som elskende. Dør den ene, dør den anden af sorg.
  • Den lille pige — Må kigge i smug, mens varulvene er vågne, men risikerer at blive opdaget og ædt.
  • Tyven — Vælger ved spilstart mellem to ekstra kort og bytter dermed sin rolle.
  • Borgmesteren — Vælges af landsbyen; borgmesterens stemme tæller dobbelt ved afstemninger.

Rolleoversigt

RolleHoldEvne
VarulvVarulveÆder én landsbyboer hver nat
LandsbyboerLandsbyenIngen særlig evne – stemmer og overtaler om dagen
SeerenLandsbyenSer én spillers rolle hver nat
HeksenLandsbyenÉn helbredende og én dødelig drik (hver bruges én gang)
JægerenLandsbyenTrækker en anden spiller med sig, når han dør
AmorLandsbyenUdpeger to elskende den første nat
Den lille pigeLandsbyenMå kigge i smug, mens varulvene er vågne
TyvenVariererBytter sin rolle ved spilstart
BorgmesterenLandsbyenStemmen tæller dobbelt ved afstemning

Sådan vinder man

Spillet slutter, så snart det ene hold har nået sit mål:

  • Landsbyboerne vinder, når den sidste varulv er stemt ud eller dræbt.
  • Varulvene vinder, når der er lige så mange varulve tilbage som landsbyboere – så kan de ikke længere stemmes ned.
  • De elskende (hvis Amor er i spil) har deres egen sejr: er de to fra hvert sit hold, vinder de kun ved at ende som de sidste to i live.

Historien bag Varulv

Varulv stammer fra det russiske spil Mafia, som blev opfundet af psykologistuderende Dmitrij Davidoff ved Moskvas Statsuniversitet i midten af 1980’erne. Oprindeligt handlede det om en skjult mafia, der hver nat slår en uskyldig borger ihjel. I 1997 gav amerikaneren Andrew Plotkin reglerne et nyt tema med varulve i stedet for mafiaen, og det navn hængte ved.

Den mest kendte kommercielle udgave er franske Les Loups-garous de Thiercelieux, udgivet i 2001 af Philippe des Pallières og Hervé Marly. Spillet er siden solgt i mere end syv millioner eksemplarer og findes i talrige udgaver og sprog. Detaljerede data om de enkelte udgaver kan du finde i spildatabasen BoardGameGeek.

Udgaver og varianter

Fordi grundreglerne er så enkle, findes Varulv i mange versioner. Her er de mest udbredte:

  • Les Loups-garous de Thiercelieux — Den klassiske franske udgave for cirka 8-18 spillere med et stort udvalg af roller.
  • Ultimate Werewolf — En amerikansk udgave med mange ekstra roller, lavet til at skalere op til meget store grupper.
  • One Night Ultimate Werewolf — En hurtig variant, der afgøres på en enkelt nat og dag og ikke kræver en spilleder.
  • Varulv (nordisk udgave) — En skandinavisk version med nordisk mytologi, hvor æserne i Asgård kæmper mod varulvene, og en ”barde” er spilleder.
  • Varulv Pocket — En lille rejseudgave som kortspil, der typisk tager 15-30 minutter.

Gode råd og almindelige fejl

  • Hold en jævn stemme — Både skyldige og uskyldige bør tale lige meget; at blive helt stille gør dig mistænkelig.
  • Afslør ikke din rolle for tidligt — Især seeren bør vente, så varulvene ikke bare æder vedkommende den følgende nat.
  • Vær varsom med beskyldninger uden grund — Landsbyen taber ofte ved at lynche uskyldige i panik.
  • Som spilleder: hold tempoet oppe — Korte, klare faser gør spillet sjovere end lange pauser.
  • Tag hånd om nye spillere — Start med få roller, og tilføj flere, efterhånden som gruppen bliver rutineret.

Hvem passer Varulv til?

Varulv er først og fremmest et festligt gruppespil. Det kræver mange deltagere, lidt mod til at tale foran andre og en god portion humor, når man bliver afsløret – eller selv narrer de øvrige. Spillet er oplagt til fester, skoleklassen, ungdomsklubben eller familiesammenkomster og fungerer fra omkring 10-årsalderen. Leder du efter mere underholdning til fest, kan ord- og samarbejdsspil som Codenames og Just One være et godt supplement, der også samler mange om bordet.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange skal man være for at spille Varulv?

De fleste udgaver anbefaler mindst otte spillere, fordi spillet lever af diskussion. Jo flere I er, desto flere roller og mere dynamik. Enkelte store udgaver kan rumme langt over tyve deltagere.

Skal man bruge en spilleder?

I de fleste udgaver, ja. Spillederen deltager ikke selv, men styrer nat- og dagfaserne og kender alles roller. Varianter som One Night Ultimate Werewolf er dog lavet til at fungere helt uden spilleder.

Hvor lang tid tager et parti?

Et klassisk parti varer typisk omkring en halv time, mens små kortudgaver kan være overstået på 15-30 minutter. Tiden afhænger meget af, hvor længe landsbyen diskuterer.

Hvad er forskellen på Varulv og Mafia?

De to spil har stort set samme regler. Mafia er det oprindelige russiske spil med en skjult forbryderbande, mens Varulv blot har byttet mafiaen ud med varulve. Rollerne og temaet varierer fra udgave til udgave.

Er Varulv egnet til børn?

Ja, de fleste udgaver er beregnet til spillere fra omkring 10 år. Spillet indeholder ingen vold ud over selve fortællingen, men det kræver, at man kan følge en diskussion og tåle at blive stemt ud.

Christopher Hammer
Christopher Hammer er ansvarlig redaktør og hovedforfatter på Brætspil.com, som udgives af indholdsbureauet SEO Butler i Odense. Han har over ti års erfaring med digital indholdsproduktion på tværs af de nordiske markeder og arbejder ud fra spillenes officielle regelbøger og forlagenes egne udgivelser. Målet er korrekte fakta og regler forklaret, så nybegyndere kan følge med. Læs om redaktionen og vores proces.