UNO: Regler, kort og sådan vinder du kortspillet

UNO er et af verdens mest spillede kortspil – hurtigt at lære, nemt at tage med og sjovt for både børn og voksne. Målet er enkelt: vær den første, der kommer af med alle sine kort. Men bag de farvede kort gemmer der sig et par regler, som mange spiller forkert – især når det gælder specialkortene og pointene. Denne guide forklarer de officielle UNO-regler trin for trin, gennemgår alle kortene og giver dig konkrete råd til at vinde.

Hvad er UNO?

UNO er et selskabskortspil for 2–10 spillere, hvor man skiftes til at lægge kort, der matcher det øverste kort i en fælles bunke. Spillet blev opfundet i 1971 af den amerikanske frisør Merle Robbins i byen Reading i Ohio. Rettighederne blev kort efter solgt videre, og i januar 1992 overtog legentøjsgiganten Mattel spillet, som i dag er solgt i hundredvis af millioner eksemplarer verden over.

Navnet «uno» betyder «et» på spansk og italiensk – og henviser både til det øjeblik, hvor du kun har ét kort tilbage, og til råbet «UNO!», som du skal sige højt netop da. En runde tager typisk 15–30 minutter, og spillet anbefales fra 7 år.

Sådan spiller du UNO

Opstilling

En klassisk UNO-bunke består af 108 kort i fire farver: rød, gul, grøn og blå. Sådan gør du klar:

• Bland kortene, og del 7 kort ud til hver spiller.
• Læg resten som en lukket trækbunke (kort med bagsiden opad).
• Vend det øverste kort fra trækbunken og læg det ved siden af som start på aflægningsbunken.
• Spilleren til venstre for kortgiveren starter, og spillet går med uret.

Vender det første kort sig til at være et skiftefarve-kort (Wild), lægges det tilbage i bunken, og et nyt kort vendes.

Et spil tur for tur

På din tur skal du lægge ét kort, der passer til det øverste kort i aflægningsbunken på mindst én af disse måder:

• Samme farve (fx rød på rød).
• Samme tal (fx et 7-tal på et 7-tal uanset farve).
• Samme symbol (fx et «spring over» på et «spring over»).

Et skiftefarve-kort må altid lægges. Kan du slet ikke lægge et kort, trækker du ét kort fra trækbunken. Passer det trukne kort, må du lægge det med det samme – ellers er turen slut, og det går videre til den næste. Løber trækbunken tør, blander man aflægningsbunken (undtagen det øverste kort) til en ny trækbunke.

At sige “UNO”

Når du lægger dit næstsidste kort og dermed kun har ét tilbage, skal du råbe «UNO!». Glemmer du det, og en medspiller opdager det, før den næste spiller har haft sin tur, skal du som straf trække to kort. Husker du at sige UNO i tide, er du fri. Du vinder runden i det øjeblik, du kommer af med dit sidste kort.

Kortene i UNO

De 108 kort fordeler sig på talkort og specialkort. Talkortene er de mest almindelige, mens specialkortene ændrer spillets gang. Oversigten nedenfor viser, hvor mange der er af hver type, hvad de gør, og hvor mange point de giver, når runden er slut.

Specialkort og hvad de gør

• Spring over (Skip) — den næste spiller springes over og mister sin tur.
• Vend om (Reverse) — spilretningen vendes. Med kun to spillere virker kortet som et «spring over», så du får en tur mere.
• Træk to (Draw Two, +2) — den næste spiller trækker to kort og mister sin tur. Kortet skal matche farve eller symbol.
• Skiftefarve (Wild) — må lægges på et hvilket som helst kort, og du bestemmer selv, hvilken farve spillet fortsætter med.
• Skiftefarve træk fire (Wild Draw Four, +4) — du vælger farven, og den næste spiller trækker fire kort og mister turen. Efter de officielle regler må kortet kun spilles, hvis du ikke har et kort i den farve, der ligger øverst.

Netop +4-kortet giver anledning til den såkaldte «udfordring»: tror den næste spiller, at du har spillet +4 ulovligt, kan vedkommende kræve at se dine kort. Havde du faktisk et kort i den rigtige farve, skal du selv trække de fire kort. Havde du ikke, trækker udfordreren i stedet seks kort. Er du i tvivl om en situation, kan du altid slå den op i Mattels officielle regler.

Point og sådan vinder du spillet

UNO kan spilles som en enkelt runde eller over flere runder med point. I pointspillet får vinderen af hver runde point for de kort, modstanderne stadig sidder med, når runden slutter:

• Talkort (0–9): deres pålydende værdi.
• Spring over, vend om og træk to: 20 point hver.
• Skiftefarve og skiftefarve træk fire: 50 point hver.

Man lægger point sammen efter hver runde, og den første spiller, der når 500 point, har vundet hele spillet. Spiller I kun én runde, er vinderen simpelthen den, der først kommer af med alle sine kort.

Strategi: sådan øger du dine chancer

UNO har et stort element af held, men gode spillere udnytter deres kort smartere. Disse råd bygger på spillets opbygning:

• Gem skiftefarve-kortene — de kan altid lægges, så de er guld værd, når du ellers sidder fast eller vil skifte til din stærkeste farve.
• Kom af med høje talkort først — hvis runden slutter uventet, giver et 9-tal flere minuspoint end et lavt kort.
• Hold øje med farvebalancen — saml ikke for mange kort i én farve, så du ikke kan følge med, når farven skifter.
• Brug specialkort taktisk — et «spring over» eller et +2 kan ramme en modstander, der er tæt på at vinde, i stedet for at blive brugt tilfældigt.
• Glem aldrig at sige UNO — to strafkort kan vende en sikker sejr til et tab.

Varianter af UNO

Ud over den klassiske udgave findes UNO i mange varianter, der ændrer reglerne lidt. De mest udbredte er:

• UNO Flip — kortene har en lys og en mørk side, og en «Flip»-effekt vender hele bunken til den hårdere mørke side. Læs mere i vores guide til UNO Flip.
• UNO Show ’em No Mercy — en ekstra hård udgave med flere straffekort og udslagsregler, som vi gennemgår i artiklen om UNO No Mercy.
• UNO Junior — en forenklet udgave med færre kort og motiver, lavet til de yngste børn.
• UNO Flex, Extreme, Giant og flere — varianter med særlige kort, elektronik eller overstørrelse.

Den nyere standardudgave fra 2018 indeholder i øvrigt 112 kort, fordi den tilføjer et par ekstra skiftefarve-kort (bl.a. «byt hænder»). Vil du udforske flere spil i samme genre, har vi en samlet oversigt over kortspil.

Almindelige fejl og husregler

Mange spiller UNO med husregler, der ikke står i den officielle vejledning. Det er helt i orden – bare aftal dem, før I begynder. De mest almindelige er:

• Stabling af +2 og +4 — mange lægger et +2 oven på et +2, så straffen vokser. Officielt er det ikke tilladt; hver spiller skal trække med det samme.
• 7-0-reglen — ved et 7-tal bytter man hænder med en anden spiller, og ved et 0 rykker alle hænder videre. En populær, men valgfri husregel.
• Jump-in — man må lægge et helt identisk kort uden for tur. Heller ikke en officiel regel.
• +4 lagt for tidligt — husk, at skiftefarve træk fire officielt kun må bruges, når du ikke kan følge farven.

Hvem passer UNO til?

UNO er et oplagt valg til familieaftener, ferier og fester, fordi reglerne kan læres på få minutter, og fordi det fungerer lige fra tre til ti deltagere. Det er samtidig billigt og nemt at pakke ned. Søger du andre lette spil i samme stil, kan du kigge på det hurtige Skyjo, det kaotiske Exploding Kittens eller vores oversigt over gode familiebrætspil.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange kort får man i UNO?

Hver spiller får 7 kort ved spillets start. Resten lægges som en lukket trækbunke, og det øverste kort vendes som start på aflægningsbunken.

Hvad sker der, hvis man glemmer at sige UNO?

Opdager en medspiller, at du kun har ét kort uden at have sagt «UNO», før den næste spiller har haft sin tur, skal du efter Mattels klassiske regler trække to kort i straf. Nogle udgaver og husregler bruger et andet antal.

Må man lægge en +4 oven på en +4?

Nej, ikke efter de officielle regler. At stable træk fire eller træk to er en udbredt husregel, men officielt skal den ramte spiller trække kortene og miste sin tur med det samme.

Hvor mange point skal man have for at vinde UNO?

I pointspillet vinder den første spiller, der når 500 point sammenlagt over flere runder. Spiller man kun én runde, vinder den, der først kommer af med alle sine kort.

Hvor mange kan spille UNO?

Den klassiske UNO er beregnet til 2–10 spillere og anbefales fra 7 år. En runde tager typisk 15–30 minutter.