Solitaire brætspil – regler, brætterne og den umulige opgave

Solitaire er et af de få brætspil, der er bygget til én person.

Brættet er fyldt med brikker på nær ét hul. Man springer brikker over hinanden, fjerner den oversprungne, og fortsætter — indtil der forhåbentlig kun står én tilbage.

Reglerne kan forklares på tredive sekunder. Løsningen kan tage år.

Og hvis du sidder med et bræt med 37 huller og har prøvet at ende med én brik i midten, så er der en forklaring, du bør kende: det kan ikke lade sig gøre.

Først: hvad hedder tingene?

«Solitaire» dækker over tre forskellige ting på dansk, og det er værd at få styr på.

Brikspillet på et bræt med huller — det, denne artikel handler om. På dansk kaldes det som regel bare solitaire eller solitærspil.

Kortspillet, som engelsktalende kalder solitaire. Det hedder kabale på dansk. Er det syv bunker og en spillepakke, du leder efter, er det den, du mener.

Soloudgaver af moderne brætspil. Mange nyere spil har regler til én spiller. Det er noget helt andet end solitaire-brættet.

Den samme sprogforvirring findes omkring mahjong, hvor et fire-personers brikspil og en enkeltmandskabale deler navn.

Reglerne

Der er kun ét slags træk i hele spillet.

En brik springer over én nabobrik og lander i det tomme hul lige bagved. Den oversprungne brik fjernes.

Springet skal være vandret eller lodret. Diagonale spring er ikke tilladt i standardreglerne.

Hvert spring fjerner præcis én brik. På det engelske bræt med 32 brikker skal der altså 31 vellykkede spring til for at nå ned til én.

Spillet slutter, når der ikke er flere lovlige træk. Står der én brik tilbage, har du løst det. Står der fem spredt ud over brættet, har du ikke.

De to brætter

Der findes to standardbrætter, og de opfører sig ikke ens.

Det engelske bræt har 33 huller i form af et kors med lige arme. Det er det, de fleste danske brætter følger.

Det franske eller europæiske bræt har 37 huller. Hjørnerne mellem armene er fyldt ud, så formen bliver rundere.

Ved første øjekast ser det ud som en lille variation. Det er det ikke.

Den umulige opgave

På det engelske bræt kan man starte med midterhullet tomt og slutte med én brik i midten. Det er svært, men det kan lade sig gøre — og det er spillets klassiske udfordring.

På det franske bræt kan man ikke. Det er ikke svært. Det er matematisk bevist umuligt.

Forklaringen ligger i en egenskab, der kaldes positionsklasse. Alle stillinger på et solitaire-bræt kan deles i 16 klasser, og man kan ikke spille sig fra en stilling i én klasse til en stilling i en anden. Startstillingen og den ønskede slutstilling på 37-hullers brættet ligger i forskellige klasser.

Det gælder i øvrigt bredere: med midterhullet tomt kan man på det franske bræt slet ikke reducere til én enkelt brik nogen steder på brættet.

Hvad man så gør i stedet

Har du et 37-hullers bræt, skal du vælge en anden opgave.

Der findes masser af løsbare varianter — man starter blot med et andet hul tomt og sigter mod et andet slutfelt. Klassiske løsbare opgaver findes, og de er lige så tilfredsstillende.

Det er værd at vide, inden man bruger en vinter på noget, der ikke kan lade sig gøre.

Et forbehold

Umuligheden forudsætter, at diagonale spring er forbudt, sådan som standardreglerne siger.

Tillader man diagonale spring, kan midterspillet på det franske bræt faktisk løses. Og det er ikke definitivt afklaret, om de oprindelige franske regler fra 1600-tallet tillod dem.

Så: med moderne standardregler er det umuligt. Med diagonaler er det ikke.

Historien

Solitaire er ældre, end de fleste tror — og yngre, end legenden siger.

Den udbredte historie om en fransk adelsmand, der opfandt spillet i fangenskab i Bastillen, er formentlig efterrationalisering. Der findes ingen dokumentation for den.

Det, der er dokumenteret, er at spillet var meget populært i Frankrig omkring år 1700. Fra 1687 findes et portræt af en fransk fyrstinde afbildet med et solitaire-bræt — bemærkelsesværdigt nok med 37 huller.

Den ældste offentliggjorte løsning på en solitaire-opgave stammer fra den franske tidsskrift Mercure Galant i 1697. Hullerne var nummereret 1 til 37, og løsningen er skrevet ned som en række træk.

Spillet var populært nok til at optræde i et fransk våbenskjold registreret i 1709.

Det engelske 33-hullers bræt kom til senere og er i dag det mest udbredte.

Teknik

Solitaire har ingen held-element. Enten finder du en løsning, eller også gør du ikke.

Der er tre principper, der virker.

Ryd i klumper, ikke spredt

Fjern brikker i små sammenhængende grupper. Fjerner du brikker tilfældigt rundt om på brættet, ender du med isolerede brikker, der ikke kan nås.

Efterlad aldrig en enlig brik

En brik ude på spidsen af en arm uden naboer kan ikke fjernes igen. Den låser sig selv.

Tjek altid, om et træk efterlader noget alene, inden du udfører det.

Arbejd indad

Ryd armene først og træk feltet ind mod midten undervejs. Skal du ende i midten, skal de sidste brikker naturligvis stå der.

Skriv ned

Erfarne spillere noterer trækkene. Det er den eneste måde at genfinde en løsning, man har fundet ved held — og det er sådan, folk har gjort i over tre hundrede år.

Solitaire og moderne solospil

Solitaire er ikke det eneste, man kan spille alene, og det er værd at vide, hvis det er enkeltmandsunderholdning, du søger.

Moderne brætspil har i stigende grad soloudgaver — regler, hvor man spiller mod et system frem for mod andre mennesker.

Pandemic kan spilles alene ved at styre flere roller. Escape room brætspil fungerer fint for én, fordi alt materialet ligger fremme.

Forskellen er, at solitaire er et puslespil med én rigtig løsning, mens de moderne solospil har tilfældighed indbygget og kan spilles igen.

Er solitaire noget for dig?

Hvis du kan lide puslespil. Det er reelt et matematisk problem forklædt som brætspil, og det har ingen social dimension overhovedet.

Hvis du vil have noget, der ligger fremme. Brættet kan stå på bordet og bruges fem minutter ad gangen over uger.

Som gave. Et træbræt med glaskugler er blandt de smukkeste brætspil, der findes, og det kræver ingen forklaring.

Til børn. Reglerne kan forstås fra omkring seks år. Løsningen er en helt anden sag — men det gør ikke noget, for det er stadig sjovt at springe brikker.

Hvis du vil spille med nogen. Så skal du vælge noget andet. Solitaire er for én person, og det er hele pointen.

Hvis du bliver frustreret af ikke at lykkes. Vær opmærksom på, at de fleste aldrig løser midterspillet uden hjælp. Det er normalt — og det er derfor, folk har skrevet løsninger ned siden 1697.

Ofte stillede spørgsmål om solitaire brætspil

Hvad er reglerne i solitaire?

Alle huller fyldes undtagen ét. En brik springer over én nabobrik og lander i det tomme hul bagved, hvorefter den oversprungne brik fjernes. Springene er kun vandrette og lodrette — aldrig diagonale.

Hvad er forskellen på det engelske og det franske bræt?

Det engelske har 33 huller i korsform, det franske 37 med udfyldte hjørner. Forskellen er afgørende: den klassiske midteropgave kan løses på det engelske bræt, men ikke på det franske.

Hvorfor kan jeg ikke ende med én brik i midten?

Hvis dit bræt har 37 huller, er det bevisligt umuligt. Stillingerne på brættet deler sig i 16 klasser, og man kan ikke spille sig fra én klasse til en anden. Vælg en anden startposition i stedet.

Hvor mange spring kræver spillet?

På det engelske bræt med 32 brikker skal der 31 spring til for at nå ned til én brik. Hvert spring fjerner præcis én brik.

Er solitaire det samme som kabale?

Nej. Kabale er kortspillet, som på engelsk hedder solitaire. Solitaire-brætspillet spilles med brikker i huller og har intet med kort at gøre.

Hvor gammelt er spillet?

Det var meget populært i Frankrig omkring år 1700. Den ældste offentliggjorte løsning stammer fra 1697. Historien om en fange i Bastillen er formentlig en myte.

Hvilke andre brætspil kan spilles alene?

Mange moderne spil har soloudgaver, blandt andet samarbejdsspil og escape room-spil. Forskellen er, at solitaire har én rigtig løsning, mens de moderne solospil varierer fra gang til gang.