Risk – regler, kontinentbonusser og strategi

Risk er spillet om at erobre verden. Du placerer tropper, angriber naboterritorier og afgør kampene med terninger – indtil én spiller står tilbage med hele kortet.

Reglerne er enkle nok til at blive forklaret på et kvarter. Det, der gør spillet svært, er noget andet: du kan ikke vinde ved at angribe hele tiden, og du kan heller ikke vinde ved at lade være.

Denne guide gennemgår reglerne trin for trin, viser de tal, der faktisk afgør spillet, og forklarer de regelforskelle, der findes mellem udgaverne.

Hvad går Risk ud på?

Risk spilles på et verdenskort opdelt i 42 territorier fordelt på seks kontinenter.

Hver spiller kontrollerer en hær og forsøger at erobre territorier fra de andre. Kampene afgøres med terninger, men det er placeringen af dine tropper, der afgør, om terningerne overhovedet får noget at sige.

Målet i grundspillet er at kontrollere alle 42 territorier. Der findes også en missionsvariant, hvor man i stedet skal fuldføre en hemmelig opgave – den er markant kortere og forklares længere nede.

Risk hører til blandt de klassiske strategispil. Se flere i vores oversigt over de bedste brætspil.

Spillets historie

Risk blev opfundet af den franske filminstruktør Albert Lamorisse – bedst kendt for kortfilmen Den røde ballon, som vandt både Guldpalmen i Cannes og en Oscar.

Spillet udkom i Frankrig i 1957 under titlen La Conquête du Monde, altså «Erobringen af verden», hos forlaget Miro.

Miro præsenterede det for det amerikanske forlag Parker Brothers, som købte rettighederne og udgav spillet i USA i 1959 under navnet Risk.

Parker Brothers ændrede undervejs to ting, som stadig præger spillet:

• Territoriekortene blev tilføjet for at sætte tempo på partierne.
• Forsvareren blev begrænset til to terninger, hvilket gav angriberen en fordel. Uden den ændring trak partierne ud i det uendelige, fordi forsvarere kunne holde stillingen næsten ubegrænset.

Med andre ord: den regel, der i dag føles som spillets kerne, blev indført som en ren tempoløsning.

Hasbro overtog senere både Parker Brothers og Miro og udgiver spillet i dag.

Materialet

Æsken indeholder et verdenskort, tropper i seks farver, fem terninger og en bunke kort.

Terningerne er delt op: tre røde til angriberen og to hvide til forsvareren. Farverne er ikke pynt – de svarer til det maksimale antal terninger, hver part må bruge.

Risk-kortene består af 42 territoriekort plus 2 jokere. Hvert territoriekort viser et territorium og et af tre symboler: infanterist, kavalerist eller kanon. Jokerne tæller som alle tre.

Tropperne findes typisk i tre størrelser, der repræsenterer 1, 5 og 10 enheder. De er kun en praktisk måde at tælle på.

Sådan sættes spillet op

Trin 1 – Fordel starttropper. Antallet afhænger af, hvor mange I er. Se oversigten nedenfor.

Trin 2 – Besæt territorierne. Spillerne placerer på skift én troppe ad gangen på et ledigt territorium, indtil alle 42 er besat.

Trin 3 – Fordel resten. Når hele kortet er besat, fordeler spillerne på skift deres resterende tropper på territorier, de allerede ejer.

Det er allerede her, partiet bliver afgjort for mange. En spredt startopstilling ser tryg ud, men giver ingen steder, hvor du reelt er stærk.

Sådan forløber en tur

En tur i Risk består af tre faser, som altid kommer i samme rækkefølge.

1. Forstærkninger

Ved starten af din tur får du nye tropper fra tre kilder.

Territorier. Tæl dine territorier og divider med 3, rundet ned. Du får altid mindst 3 tropper, uanset hvor lidt du ejer.

Kontinentbonus. Kontrollerer du hvert eneste territorium på et kontinent, får du kontinentets bonus oveni. Mister du blot ét territorium, bortfalder hele bonussen.

Risk-kort. Har du tre kort, der udgør et gyldigt sæt, kan du indløse dem for ekstra tropper.

Alle nye tropper placeres på territorier, du allerede ejer, inden du begynder at angribe.

2. Angreb

Du må angribe et naboterritorium, som en modstander ejer. Angreb er frivilligt – du kan vælge slet ikke at angribe.

Du skal have mindst 2 tropper i det angribende territorium, fordi der altid skal blive mindst én tilbage.

Du må angribe så mange gange, du vil, på samme tur, og du må angribe det samme territorium flere gange i træk.

3. Forflytning

Til sidst må du flytte tropper én gang, fra ét territorium til ét andet, som du ejer, og som grænser op til det.

Der skal blive mindst én troppe tilbage i det territorium, du flytter fra.

Nogle udgaver tillader forflytning gennem en sammenhængende kæde af egne territorier. Tjek dit regelhæfte, og bliv enige inden start.

Sådan foregår en kamp

Kampen afgøres med terninger, og reglerne er de samme hver gang.

Antal terninger

Angriberen må bruge op til 3 terninger, men altid én færre end antallet af tropper i territoriet. Med 4 tropper må du bruge 3 terninger, med 3 tropper 2 terninger, med 2 tropper 1 terning.

Forsvareren må bruge op til 2 terninger, og skal have mindst lige så mange tropper som terninger.

Begge parter vælger selv, om de vil bruge færre end tilladt – men det er sjældent en fordel.

Sådan sammenlignes de

Begge slår samtidig. Terningerne sorteres derefter fra højeste til laveste og sammenlignes parvis:

• Angriberens højeste mod forsvarerens højeste.
• Angriberens næsthøjeste mod forsvarerens næsthøjeste.

Den, der har lavest, mister en troppe. Ved uafgjort vinder forsvareren. Det er den vigtigste enkeltdetalje i hele kampsystemet.

Angriberens tredje terning bruges kun, hvis forsvareren har to terninger i spil – ellers sammenlignes der kun ét par.

Når territoriet erobres

Er den sidste forsvarende troppe væk, har du erobret territoriet.

Du skal straks flytte mindst lige så mange tropper ind, som du brugte terninger i det afgørende kast. Du må gerne flytte flere, men aldrig så mange, at det oprindelige territorium står tomt.

Erobrer du mindst ét territorium i løbet af din tur, trækker du ét Risk-kort ved turens slutning. Kun ét, uanset hvor mange territorier du erobrede.

Risk-kortene

Kortene er spillets motor. Uden dem stivner partiet, fordi ingen får nok tropper til at bryde igennem en befæstet stilling.

Hvad er et gyldigt sæt?

Et sæt består af tre kort, der enten viser:

• tre ens symboler, eller
• ét af hvert symbol.

En joker kan erstatte et hvilket som helst symbol.

Hvor mange tropper giver et sæt?

Her adskiller udgaverne sig, og det er værd at slå op i sit eget regelhæfte.

I den klassiske udgave stiger værdien for hvert sæt, der indløses ved bordet: 4, 6, 8, 10, 12 og 15 tropper. Derefter giver hvert nyt sæt 5 mere end det forrige.

Bemærk, at stigningen gælder samlet for alle spillere, ikke pr. person. Er der indløst fem sæt i alt, er det sjette værd 15 – uanset hvem der indløser det.

I flere nyere udgaver er værdien i stedet fast og bundet til symbolerne. Systemet fungerer, men gør slutspillet mindre eksplosivt.

Ejer du det territorium, der er afbildet på et kort, du indløser, giver nogle udgaver 2 ekstra tropper direkte på det territorium. Reglen findes ikke i alle udgaver.

Tvungen indløsning

Har du 5 kort eller flere ved starten af din tur, skal du indløse et sæt. Du kan ikke gemme dem.

Når en spiller elimineres

Slår du en spiller helt ud, overtager du alle vedkommendes Risk-kort. Bringer det dig op på 6 eller flere, skal du indløse sæt med det samme, indtil du har 4 eller færre.

Det er den mekanik, der gør, at et parti kan vende på én enkelt tur. En spiller med en stor korthånd er et mål, ikke bare en modstander.

Strategi for begyndere

Vælg et lille kontinent først

Australien har kun én grænse at forsvare og giver 2 tropper i bonus. Sydamerika har to grænser og samme bonus.

Set i forhold til, hvad de koster at holde, er de langt bedre forretninger end Asien, som giver 7 tropper, men kræver, at du forsvarer fem grænser mod alt og alle.

Asien er en fælde tidligt

Bonussen på 7 er den største på brættet, og netop derfor accepterer de andre spillere aldrig, at du beholder den. Kontinentet har for mange grænser til at kunne holdes, før du i forvejen er stærk.

Forstå grænser frem for territorier

Det er ikke antallet af territorier, der afgør, om du kan holde et kontinent. Det er antallet af steder, det kan angribes.

Nordamerika har ni territorier, men kun tre grænser – og en bonus på 5. Det er derfor, mange erfarne spillere regner det for brættets bedste kontinent.

Angrib med mindst 4 tropper

Tre angrebsterninger kræver 4 tropper i territoriet. Med færre falder dine odds mærkbart.

Et angreb med 2 tropper mod et forsvaret territorium er som regel spildte tropper.

Erobr mindst ét territorium hver tur

Du får kun et kort, hvis du erobrer noget. Selv et enkelt svagt territorium er nok.

Mange begyndere sidder passivt en hel tur og går glip af kortet – og dermed af den eneste mekanik, der virkelig kan give store troppemængder.

Hold øje med korttællingen

Når værdien af sættene er høj, kan en spiller med tre kort på hånden pludselig råde over 30 tropper eller mere. Det ændrer alt.

Tæl med, hvor mange sæt der er indløst ved bordet, og hvem der har mange kort. Det er lige så vigtigt som at kigge på kortet.

Diplomati er ikke en regel, men det virker

Der står intet om alliancer i regelhæftet. Alligevel opstår de i næsten alle partier med fire eller flere spillere, fordi ingen kan bekæmpe hele bordet alene.

Aftaler er ikke bindende. Det er en del af pointen.

Missionsvarianten

Grundspillet kan trække ud i mange timer. Missionsvarianten – i nogle udgaver kaldet Secret Mission – løser det.

Hver spiller trækker ved starten et hemmeligt missionskort med en konkret opgave, for eksempel:

• Erobr to bestemte kontinenter.
• Kontrollér 24 territorier.
• Eliminér en bestemt farve.

Den første, der fuldfører sin mission, vinder. Ingen behøver at erobre hele verden.

Varianten gør partiet betydeligt kortere og tilfører et skjult informationslag: du ved ikke, hvad de andre er ude efter, og du kan uforvarende hjælpe en modstander i mål.

Skal I spille Risk på en almindelig hverdagsaften, er det næsten altid den variant, der giver den bedste oplevelse.

Almindelige regelmisforståelser

“Ved uafgjort terningkast vinder angriberen.” Nej. Forsvareren vinder alle uafgjorte.

“Jeg kan angribe med alle mine tropper.” Nej. Der skal altid blive mindst én tilbage i det angribende territorium.

“Jeg får et kort for hvert territorium, jeg erobrer.” Nej. Ét kort pr. tur, uanset hvor mange erobringer.

“Kontinentbonussen gælder, hvis jeg ejer det meste.” Nej. Det skal være hele kontinentet, og det tælles ved starten af din tur.

“Jeg må flytte tropper flere gange i slutfasen.” Nej. Én forflytning, mellem to territorier, én gang pr. tur.

“Jeg må gemme mine kort, så længe jeg vil.” Nej. Ved 5 kort er indløsning tvungen.

“Jeg skal angribe på min tur.” Nej. Angreb er helt frivilligt.

“Erobrer jeg et territorium, flytter jeg selv, hvor mange tropper jeg vil.” Delvist. Du skal flytte mindst lige så mange, som du brugte terninger.

Varianter og udgaver

Risk findes i mange udgaver. De vigtigste kategorier:

• Risk Classic — grundspillet med verdenskortet.
• Temaudgaver — samme grundmekanik på nye kort, ofte knyttet til film, serier eller spiluniverser.
• Risk Legacy — et kampagnespil, hvor brættet ændres permanent fra parti til parti. Man skriver på kortet og river kort itu.
• Risk 2210 A.D. — fremtidsudgave med månebase, havbund og kommandanter.
• Risk Junior — forenklet udgave til yngre børn.

Bemærk, at regeldetaljer som troppeantal, kortværdier og forflytningsregler varierer mellem udgaver. Regelhæftet i din egen æske har altid forrang.

Er Risk noget for jer?

Til den lange aften. Grundspillet tager typisk 2–4 timer og kan trække længere ud med seks deltagere. Det er ikke et spil, man lige starter klokken 22.

Til fire eller fem spillere. Det er her, spillet fungerer bedst. Med tre bliver diplomatiet fladt, og med seks bliver ventetiden lang.

Til to spillere. Det kan lade sig gøre med de særlige to-spillerregler og en neutral hær, men spillet mister forhandlingselementet, som er en stor del af oplevelsen.

Til børn. Aldersanbefalingen er 10 år. Regnestykkerne er overkommelige, men at blive slået ud tidligt og så sidde over i to timer er hårdt for de fleste børn. Missionsvarianten hjælper.

Hvis I vil have noget lignende, men kortere. Catan rammer mange af de samme knapper – områdekontrol, forhandling, terninger – på under halvdelen af tiden. Se også vores oversigt over de bedste brætspil til voksne.

Ofte stillede spørgsmål om Risk

Hvor mange tropper starter man med i Risk?

Det afhænger af antallet af spillere: 35 tropper ved 3 spillere, 30 ved 4, 25 ved 5 og 20 ved 6. Ved 2 spillere gælder særlige regler med en neutral hær.

Hvor mange forstærkninger får man hver tur?

Antallet af dine territorier divideret med 3, rundet ned, dog altid mindst 3. Dertil kommer kontinentbonus for hvert kontinent, du kontrollerer fuldt ud, samt eventuelle tropper fra indløste Risk-kort.

Hvem vinder ved uafgjort terningkast?

Forsvareren. Det gælder hver gang og er en af de vigtigste regler at kende, fordi den forklarer, hvorfor angreb med få tropper sjældent betaler sig.

Hvor mange terninger må man bruge?

Angriberen op til 3, men altid én færre end antallet af tropper i territoriet. Forsvareren op til 2 og skal have mindst lige så mange tropper som terninger.

Hvornår får man et Risk-kort?

Ved slutningen af din tur, hvis du har erobret mindst ét territorium. Du får kun ét kort, uanset hvor mange territorier du tog.

Hvad giver et sæt Risk-kort?

I den klassiske udgave stiger værdien for hvert sæt indløst ved bordet: 4, 6, 8, 10, 12, 15 og derefter 5 mere pr. sæt. Flere nyere udgaver bruger i stedet faste værdier – tjek dit eget regelhæfte.

Hvordan gør man et parti Risk kortere?

Brug missionsvarianten, hvor hver spiller har en hemmelig opgave i stedet for at skulle erobre hele verden. Det forkorter typisk partiet betydeligt.