Carcassonne har ingen spilleplade. Der ligger én brik på bordet, når I begynder — resten bygger I selv, brik for brik.
Reglerne kan forklares på ti minutter: træk en brik, læg den så kanterne passer, og sæt eventuelt en af dine følgesvende på den. Når et område bliver færdigt, får den, der har folk der, point.
Det er så enkelt, at et barn på syv kan være med. Og alligevel er det spillet, hvor flest danske familier regner pointene forkert — særligt til sidst.
Hurtige fakta om Carcassonne
| Designer | Klaus-Jürgen Wrede |
| Udgiver | Hans im Glück |
| Udgivelsesår | 2000 |
| Pris | Vinder af Spiel des Jahres 2001 |
| Antal spillere | 2–5. Op til 6 med udvidelse |
| Spilletid | Ca. 35–45 minutter |
| Anbefalet alder | Fra 7 år |
| Mekanik | Brikudlægning. Brættet bygges undervejs |
| Landskabsbrikker | 72 i grundspillet. Nyere udgaver har flere |
| Følgesvende | 7 pr. spiller. Nyere udgaver har 8 |
| Ordet «meeple» | Opstod med Carcassonne — sammentrækning af «my people» |
| Dansk udgave | Ja, med regler på dansk |
Sådan spilles der
En tur består af to ting, og kun to.
1. Læg en brik
Træk en tilfældig landskabsbrik og læg den, så alle kanter passer med de brikker, den rører. Vej skal møde vej, by skal møde by, mark skal møde mark.
Der er ingen valgfrihed i det. Passer brikken ikke et sted, må den ikke lægges der.
2. Sæt eventuelt en følgesvend
Nu må du placere én følgesvend — og her ligger de to regler, folk oftest bryder.
Den skal stå på den brik, du netop har lagt. Ikke på en anden brik, ikke på en, du fortryder fra sidste tur.
Området må ikke være optaget. Står der allerede en følgesvend et sted på den by, den vej eller den mark, du sigter mod, må du ikke sætte din der.
Følgesvenden kan være ridder i en by, røver på en vej, munk i et kloster eller bonde på en mark. Det er den samme brik — placeringen afgør rollen.
Har du ingen følgesvende tilbage, lægger du bare en brik og går videre.
Pointene
Point undervejs og point til sidst
Færdige områder giver point med det samme. Ufærdige giver mindre — og først når spillet er slut.
| Område | Færdigt — point med det samme | Ufærdigt — point ved spillets slutning |
|---|---|---|
| Vej | 1 point pr. brik | 1 point pr. brik |
| By | 2 point pr. brik + 2 pr. skjold | 1 point pr. brik + 1 pr. skjold |
| Kloster | 9 point — klosterbrikken plus de 8 rundt om | 1 point pr. brik, der ligger der |
| Mark | Scorer aldrig undervejs | 3 point pr. færdig by, marken grænser op til |
Om markerne — tjek din udgave: I den allerførste udgave gav marker 4 point pr. by. I senere udgaver blev det ændret til 3, og 3 er den gældende regel i dag. Mange danske vejledninger bruger stadig det gamle tal.
Reglerne, der oftest spilles forkert
| Misforståelsen | Sådan er det |
|---|---|
| «Jeg kan sætte en følgesvend hvor som helst» | Kun på den brik, du netop har lagt — og kun hvis ingen andre allerede har området |
| «Bønder kommer tilbage som de andre» | Nej. En bonde bliver liggende resten af spillet |
| «Ufærdige byer giver 2 point pr. brik» | Nej. Kun 1 point pr. brik. Halv værdi |
| «Man kan ikke dele et område» | Jo. To områder kan smelte sammen. Har flere spillere lige mange følgesvende, får alle fuld pointværdi |
| «Jeg må lægge brikken, hvor jeg vil» | Nej. Alle kanter skal passe — vej mod vej, by mod by, mark mod mark |
Den taktik, alle overser: Du må ikke sætte en følgesvend i en by, hvor der allerede står en. Men du må starte din egen by tæt på — og håbe, at de to smelter sammen senere. Så deler I pointene, eller du overtager dem, hvis du får flest følgesvende ind.
Når et område bliver færdigt
En vej er færdig, når den er lukket i begge ender — af et vejkryds, en by eller et kloster. Den giver 1 point pr. brik.
En by er færdig, når bymuren er lukket hele vejen rundt. Den giver 2 point pr. brik plus 2 point pr. skjold i byen.
Et kloster er færdigt, når der ligger brikker hele vejen rundt om det — alle otte nabofelter. Det giver 9 point: ét for hver af de otte brikker plus ét for klosteret selv.
Når området er scoret, kommer følgesvenden tilbage til dig og kan bruges igen.
Når spillet slutter
Spillet slutter, når den sidste brik er lagt. Derefter scores alt det ufærdige — og her halveres værdien.
Ufærdige veje giver stadig 1 point pr. brik.
Ufærdige byer giver kun 1 point pr. brik og 1 pr. skjold. Halvdelen af den fulde værdi.
Ufærdige klostre giver 1 point for hver brik, der faktisk ligger der.
Det betyder, at en stor by, du ikke når at lukke, er værd langt mindre end du havde regnet med. Mange partier afgøres af netop den forskel.
Markerne — reglen, der volder problemer
Bønderne er Carcassonnes mest misforståede regel, og den, hvor danske vejledninger oftest tager fejl.
Sådan virker de
En bonde placeres liggende på et stykke græs — ikke på en vej eller i en by.
Bonden kommer aldrig tilbage. Han bliver liggende resten af spillet. Det gør hver bonde til en reel beslutning: du bruger en tredjedel eller mere af dine tilgængelige følgesvende permanent.
Til gengæld scorer marker ved spillets slutning: 3 point for hver færdig by, marken grænser op til.
Tallet er ændret
Her er det, man skal være opmærksom på.
I den allerførste udgave gav en mark 4 point pr. by. I senere udgaver blev det ændret til 3, og 3 er den gældende regel.
Flere danske vejledninger — også nogle, der ligger højt i søgeresultaterne — bruger stadig det gamle tal. Spiller I efter dem med en moderne æske, regner I forkert i den mest afgørende del af spillet.
Tjek reglerne i din egen æske, hvis I er i tvivl.
Man må gerne springe markerne over
Mange familier ignorerer bønderne helt. Det er en fuldt legitim husregel, og den gør spillet kortere og lettere at forklare.
Vær bare klar over, at I så spiller et andet spil. Markerne er ofte dér, partiet afgøres — og de er den del, erfarne spillere bruger mest tid på.
Områder kan smelte sammen
Her er den taktik, nye spillere ikke opdager.
Du må ikke sætte en følgesvend i en by, hvor der allerede står en. Men du må starte din egen by lige ved siden af — uden at røre den første.
Lægger nogen senere en brik, der forbinder de to, er de nu én by. Og så gælder:
Har én spiller flest følgesvende der, tager han alle pointene.
Har flere lige mange, får de alle sammen fuld pointværdi. Ikke halvdelen hver — fuld værdi til hver.
Det er den mest indbringende manøvre i spillet, og den kræver, at man tør satse på en forbindelse, der måske aldrig kommer.
Strategi
Byg små byer først
En by på to-tre brikker med et skjold er hurtigt lukket og giver point med det samme. En by på ti brikker giver mange point — hvis du når at lukke den. Det gør du ofte ikke.
Hold øje med, hvor mange brikker der er tilbage
Der er 72 brikker. Når bunken bliver tynd, skal du holde op med at starte nye projekter og begynde at lukke dem, du har.
Klostre er undervurderede
9 point for ét kloster er meget, og det kræver kun, at der bliver lagt brikker rundt om det — hvilket sker af sig selv, når spillerne bygger tæt.
Læg klosteret et sted, hvor der allerede er travlt.
Placer bønder tidligt eller slet ikke
En bonde placeret sent når sjældent at grænse op til nok færdige byer. Enten satser du tidligt, eller også lader du være.
Blokér
Du kan lægge en brik, så en modstanders by bliver umulig at lukke. Det er fuldt lovligt, og det er en stor del af spillet på højere niveau.
Vær opmærksom på, at det ændrer stemningen ved bordet. Med børn er det ofte bedre at lade være.
Udvidelser
Carcassonne har flere udvidelser end næsten noget andet familiespil. De vigtigste:
Kroer og katedraler var den første store, fra 2002. Kroer gør veje mere værd, katedraler gør byer mere værd — men begge dele giver nul point, hvis området ikke bliver færdigt. Udvidelsen tilføjer også en stor følgesvend, der tæller som to, samt farve til en sjette spiller.
Købmænd og bygmestre tilføjer varer, der giver bonuspoint til sidst, samt en bygmester, der giver dig et ekstra træk, når du udvider dine egne områder.
Prinsessen og dragen er markant mere konfrontatorisk: en drage vandrer rundt på brættet og æder følgesvende. Anbefales til erfarne spillere.
Et råd: spil grundspillet mindst ti gange først. Kroer og katedraler er den bedste første udvidelse, netop fordi den næsten ikke tilføjer regler.
Til de mindste
Der findes en selvstændig junior-udgave til børn fra omkring 4 år, med samme grundmekanik, enklere grafik og færre regler. Den kræver ikke grundspillet.
Til grundspillet selv holder aldersanbefalingen på 7 år fint — forudsat at I dropper markerne til at begynde med. Se flere muligheder i vores oversigt over familie brætspil.
Er Carcassonne noget for jer?
Som første moderne brætspil. Det er sammen med Catan den mest brugte indgang til genren — og Carcassonne er det letteste af de to at forklare.
Til to. Fungerer fremragende. Med to bliver spillet mere taktisk, fordi man kan holde øje med alt, hvad modstanderen laver.
Til fem. Bliver mere kaotisk og mindre planlægbart. Nogle kan lide det, andre ikke.
Hvis I ikke bryder jer om at genere hinanden. Så aftal på forhånd, at I ikke blokerer. Spillet fungerer fint uden.
Hvis I vil have noget nyt hver gang. Brættet bygges fra bunden i hvert parti, så det ser aldrig ens ud.
Hvis I vil have et tema. Så får I ikke meget. Middelalder-Frankrig er pynt — mekanikken kunne handle om hvad som helst. Se flere muligheder i vores oversigt over de bedste brætspil.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Hans im Glück — udgiverens side – de gældende regler og oversigt over udgaver og udvidelser.
- Spiel des Jahres: Carcassonne – prisen i 2001 og prisjuryens beskrivelse af spillet.
- Dansk regeloversigt til Carcassonne (PDF) – pointværdier for veje, byer og klostre samt oversigt over udvidelser.
- Papskubber: Kroer og katedraler – den første store udvidelse fra 2002 og den store følgesvends funktion.
- Proshop: Carcassonne-serien – oversigt over danske udgaver og udvidelsernes indhold.
Ofte stillede spørgsmål om Carcassonne
Hvor mange point giver en færdig by?
2 point pr. brik plus 2 point pr. skjold. En ufærdig by giver kun 1 point pr. brik og 1 pr. skjold ved spillets slutning.
Hvor mange point giver et kloster?
9 point, når der ligger brikker hele vejen rundt om det. Det er 1 point for hver af de otte omkringliggende brikker plus 1 for klosterbrikken selv.
Hvor mange point giver markerne?
3 point for hver færdig by, marken grænser op til. I den allerførste udgave var det 4 point — flere danske vejledninger bruger stadig det gamle tal.
Kommer bønder tilbage?
Nej. En bonde bliver liggende resten af spillet. Det er derfor, det er en stor beslutning at bruge en.
Hvor må man placere sin følgesvend?
Kun på den brik, du netop har lagt — og kun hvis ingen anden følgesvend allerede står på det område.
Hvad sker der, når to byer smelter sammen?
De bliver én by. Har én spiller flest følgesvende der, tager han alle pointene. Har flere lige mange, får de alle sammen fuld pointværdi.
Hvorfor hedder brikkerne meeples?
Ordet opstod med Carcassonne omkring år 2000 som en sammentrækning af «my people». Det bruges i dag om følgesvende i brætspil generelt.