Cluedo – regler, figurer og strategi til detektivspillet

Cluedo handler ikke om at gætte. Det handler om at udelukke.

Tre kort ligger i en kuvert midt på brættet: en morder, et våben og et rum. Alle andre kort er fordelt mellem spillerne. Din opgave er at finde ud af, hvilke tre kort ingen har på hånden.

Denne guide gennemgår reglerne trin for trin, forklarer forskellen på en formodning og en anklage, og gennemgår de detaljer, som mange spiller forkert – blandt andet hvad der sker, når du anklager forkert.

Hvad går Cluedo ud på?

Doktor Sort er fundet myrdet i en herskabsvilla. Spillerne er detektiver, der undersøger sagen.

Brættet forestiller villaen med ni rum forbundet af korridorer. Du flytter din figur rundt med terninger, og hver gang du kommer ind i et rum, kan du fremsætte en formodning om, hvem der myrdede, hvor og med hvad.

Formodningen er ikke et gæt om løsningen. Den er en måde at få information: de andre spillere skal vise dig et kort, hvis de kan modbevise dig.

Når du er sikker, fremsætter du en anklage og åbner kuverten.

Spillet hører til kategorien deduktionsspil – spil, hvor der findes et objektivt korrekt svar, og hvor din opgave er at slutte dig til det ud fra begrænset information. Se flere klassikere i vores oversigt over de bedste brætspil.

Baggrund

Cluedo blev opfundet af englænderen Anthony E. Pratt, som til daglig var musiker og spillede til selskaber på engelske herregårde.

Idéen opstod under 2. verdenskrig. Mørklægning og luftangreb betød, at folk tilbragte lange aftener indendørs, og selskabslege blev populære. Pratt kombinerede et populært mordmysterie-selskabsspil med et brætspil og søgte patent i 1944.

Papirmangel efter krigen forsinkede udgivelsen, og spillet nåede først butikkerne i 1949, udgivet af Waddingtons i Storbritannien. Samtidig udkom det i USA under navnet Clue.

Navnet Cluedo er et ordspil: engelsk clue (spor) sat sammen med Ludo, det latinske «jeg spiller», som også er navnet på et andet klassisk brætspil.

I dag udgives spillet af Hasbro.

Kortene, rummene og figurerne

Der er 21 kort i alt. Ét kort fra hver kategori ryger uset i kuverten – de resterende 18 deles ud.

Det er værd at bemærke, at kortene ikke nødvendigvis fordeles ligeligt. Med fire spillere får to spillere fem kort og to får fire. Det er helt normalt og påvirker ikke reglerne.

Sådan sættes spillet op

Trin 1. Læg brættet ud, og sortér kortene i tre bunker: personer, våben og rum.

Trin 2. Bland hver bunke for sig. Træk ét kort fra hver bunke uden at se det, og læg de tre kort i kuverten. Læg kuverten midt på brættet.

Trin 3. Bland de resterende 18 kort sammen til én bunke, og del dem ud med uret, indtil de er brugt op.

Trin 4. Hver spiller kigger på sine egne kort og krydser dem straks af på sit detektivark. De kort kan udelukkes med det samme.

Trin 5. Placer de seks figurer på deres angivne startfelter. Alle seks er med på brættet, også dem ingen spiller.

Trin 6. Fordel de seks våben tilfældigt i rummene.

Sådan forløber en tur

En tur består af to dele: bevægelse og eventuelt en formodning.

1. Bevægelse

Slå med terningen eller terningerne, og flyt din figur det antal felter langs korridorerne. Du må skifte retning undervejs, men ikke bruge samme felt to gange i samme træk.

Du skal ind gennem en dør for at komme ind i et rum. Du behøver ikke at slå det præcise antal – kommer du til døren med øjne til overs, må du gå ind.

Er der en anden figur i døråbningen, er den blokeret.

Hemmelige gange

To par diagonalt modsatte hjørnerum er forbundet af hemmelige gange.

Står du i et af dem, kan du i stedet for at slå med terningen bruge gangen og flytte direkte til det modsatte hjørne. Det tager hele din tur, men til gengæld krydser du hele brættet på én gang.

Det er den hurtigste bevægelse i spillet, og de fire hjørnerum er derfor mere værd end deres placering antyder.

2. Formodning

Er du inde i et rum, kan du fremsætte en formodning. Den består altid af tre ting:

• En mistænkt
• Et våben
• Det rum, du står i

Du kan altså ikke stå i køkkenet og fremsætte en formodning om biblioteket. Rummet er givet af, hvor du befinder dig.

Figurerne flyttes

Dette er det punkt, mange overser: den nævnte figur og det nævnte våben flyttes fysisk ind i dit rum.

Det gælder, uanset om figuren styres af en spiller eller ej, og uanset hvor den stod før.

Det har to konsekvenser. For det første kan du trække en modstander tværs over brættet, væk fra det rum vedkommende var på vej mod. For det andet begynder den flyttede spiller sin næste tur i dit rum – og må gerne fremsætte en formodning derfra uden at have brugt et træk på at komme dertil.

Figurerne og våbnene er altså ikke bare pynt.

Modbevisning

Spilleren til venstre for dig kigger på sine kort.

Har vedkommende et eller flere af de tre nævnte kort, skal ét af dem vises – men kun til dig. De øvrige spillere ser ikke hvilket.

Har spilleren intet af kortene, siges det højt, og turen går videre til den næste. Så snart nogen har vist dig et kort, stopper processen.

Kan ingen modbevise formodningen, har du fået meget værdifuld information: så er alle tre kort enten på din egen hånd eller i kuverten.

Du må fremsætte én formodning pr. tur, og du skal forlade rummet og komme ind i et nyt, før du kan fremsætte den næste.

3. Anklage

Når du tror, du kender løsningen, kan du fremsætte en anklage. Den må fremsættes hvor som helst på brættet – du behøver ikke at stå i det rum, du nævner.

Du siger de tre kort højt og kigger derefter i kuverten, uden at vise indholdet til de andre.

Har du ret, viser du kortene og har vundet.

Har du uret, lægger du kortene tilbage i kuverten og er ude af spillet.

Men — og det er vigtigt — du bliver siddende ved bordet og skal fortsat modbevise andres formodninger med dine kort. Du kan bare ikke selv vinde længere.

Du må kun fremsætte én anklage pr. parti.

Strategi for begyndere

Før notater fra første tur

Detektivarket er ikke valgfrit. Kryds dine egne kort af med det samme, og notér hvert eneste kort, du får vist.

De bedste spillere noterer også, hvad andre ikke kunne vise. Det er ofte mere værdifuldt end det, du får vist.

Hold øje med, hvem der ikke kan modbevise

Når en modstander fremsætter en formodning, og tre spillere i træk må sige nej, så ved du, at ingen af dem har nogen af de tre kort.

Den information gælder for hele bordet – ikke kun for den, der spurgte.

Nævn kort, du selv har

Dette er den vigtigste taktik at lære.

Fremsætter du en formodning, hvor du selv holder ét af kortene, tror de andre, at du undersøger det. I virkeligheden bruger du det som fyld, mens du reelt tester de to øvrige.

Uden det afslører hver formodning stort set, hvad du mangler.

Brug de hemmelige gange

En gang sparer dig typisk for to eller tre ture med terningkast. Flere ture betyder flere formodninger, og flere formodninger betyder mere information.

Erfarne spillere arbejder sig bevidst mod hjørnerne.

Vær forsigtig med at anklage

En forkert anklage tager dig ud af spillet, men lader dig stadig modbevise andre. Du bliver med andre ord en tilskuer, der stadig skal arbejde.

Anklag først, når alle tre kort er logisk fastlagt – ikke når du har en fornemmelse.

Overvej at trække modstandere væk

Er en modstander på vej mod et bestemt rum, kan du fremsætte en formodning om vedkommendes figur og trække den hen til dig.

Det er lovligt, det er irriterende, og det virker.

Almindelige regelmisforståelser

“Jeg kan fremsætte en formodning om et hvilket som helst rum.” Nej. Rummet i formodningen skal være det, du står i.

“Alle spillere skal vise mig et kort.” Nej. Kun den første, der kan modbevise, viser ét kort.

“Den, der viser et kort, viser det til alle.” Nej. Kun til den, der fremsatte formodningen.

“En forkert anklage betyder, at jeg forlader bordet.” Nej. Du er ude af kampen om sejren, men skal fortsat modbevise andres formodninger.

“Figurerne bliver stående, hvor de er.” Nej. Den nævnte figur og det nævnte våben flyttes ind i rummet.

“Jeg skal slå det præcise antal for at komme ind i et rum.” Nej. Overskydende øjne bortfalder.

“Jeg kan fremsætte flere formodninger i samme rum i træk.” Nej. Du skal ud og ind i et nyt rum imellem.

“Kortene skal fordeles ligeligt.” Nej. Nogle spillere får ét kort mere end andre. Det er en del af spillet.

Varianter og udgaver

Der findes et stort antal Cluedo-udgaver:

• Cluedo Junior — forenklet udgave til børn fra omkring 5 år. Mysteriet handler typisk ikke om mord, men om hvem der spiste kagen.
• Temaudgaver — samme grundmekanik med figurer og rum fra film- og serieuniverser.
• Hurtige udgaver — kortere varianter med færre rum og enklere bevægelse.
• Kortspilsudgaver — spil uden bræt, hvor deduktionen er bevaret, men bevægelsen fjernet.

Grundreglerne er stort set uændrede siden 1949. Det, der har ændret sig mest, er figurernes navne og baggrundshistorier.

Er Cluedo noget for jer?

Til familien. Aldersanbefalingen er 8 år, men det forudsætter, at barnet kan føre systematiske notater. Nogle børn er klar tidligere, andre senere. Se flere muligheder i vores oversigt over brætspil til børn.

Til tre spillere. Det er minimum, og det er også her, spillet er sværest – med færre spillere er der flere kort på hver hånd og dermed mindre information i omløb.

Til fem eller seks. Her går det hurtigere, fordi hver formodning giver mere information. Til gengæld bliver ventetiden mellem dine ture længere.

Til to spillere. Grundspillet er ikke beregnet til to. Uden en tredje spiller forsvinder det meste af informationsstrømmen.

Hvis I kan lide skjult information. Stratego bygger på samme grundidé – at udlede, hvad modstanderen skjuler – men uden terningbevægelse og med direkte konfrontation i stedet.

Vær opmærksom på terningerne. Cluedo er et logikspil med et bevægelsessystem baseret på held. Det kan betyde, at man bruger flere ture på at nå det rum, man har brug for. Nogle grupper finder det frustrerende, og det er den hyppigste indvending mod spillet.

Ofte stillede spørgsmål om Cluedo

Hvor mange kort er der i Cluedo?

21 i alt: 6 personkort, 6 våbenkort og 9 rumkort. Tre af dem – ét fra hver kategori – lægges i kuverten, og de resterende 18 fordeles mellem spillerne.

Hvad er forskellen på en formodning og en anklage?

En formodning fremsættes i det rum, du står i, og bruges til at få information: modspillerne viser dig et kort, hvis de kan modbevise dig. En anklage er dit endelige bud, hvor du åbner kuverten – og den kan kun fremsættes én gang.

Hvad sker der, hvis man anklager forkert?

Du er ude af kampen om sejren, men bliver siddende ved bordet og skal fortsat modbevise de andres formodninger med dine kort.

Skal alle spillere vise et kort ved en formodning?

Nej. Der spørges rundt, og den første spiller, der kan modbevise, viser ét kort – kun til dig. Derefter stopper processen.

Hvordan virker de hemmelige gange?

De forbinder to par diagonalt modsatte hjørnerum. Står du i et af dem, kan du bruge gangen i stedet for at slå med terningen og flytte direkte til det modsatte hjørne.

Hvorfor flyttes figurerne, når nogen nævner dem?

Fordi formodningen betyder, at personen bliver kaldt til afhøring i rummet. Det betyder også, at den flyttede spiller begynder sin næste tur der og må fremsætte en formodning fra rummet.

Hvorfor hedder figurerne noget andet i min æske?

Navnene er ændret to gange. I ældre danske udgaver hedder den hvide figur Fru Hvid, i udgaver fra 2016 Doktor Orkidé, og i de nyeste Køkkenchef Hvid. Reglerne er de samme uanset udgave.