Mahjong – regler, brikker og forskellen på de to spil

Der findes to spil, der hedder mahjong, og de har næsten intet med hinanden at gøre.

Det ene er et kinesisk brikspil for fire personer, hvor man samler en hånd og skjuler sine planer for de andre. Det tager et par timer.

Det andet er en kabale, hvor man fjerner ens brikker fra en stak, indtil bordet er tomt. Det tager ti minutter, og de fleste kender det fra en app.

Denne guide handler primært om det første — det rigtige mahjong — men gør også klart, hvordan de to adskiller sig.

Hvad går mahjong ud på?

Mahjong spilles af fire personer med et sæt brikker.

Hver spiller har 13 brikker på hånden, skjult for de andre. På skift trækker man en brik og smider en ud igen.

Målet er at samle en komplet hånd: fire sæt plus et par. I det øjeblik den 14. brik falder på plads, erklærer man mahjong, og runden er slut.

Der er skjult information i spillet — du ved ikke, hvad de andre sidder med. Du kan kun slutte dig til det ud fra, hvad de smider ud, og hvad de gør krav på.

Se flere klassiske strategispil i vores oversigt over de bedste brætspil.

Spillet er ikke gammelt

Mahjong beskrives ofte som ældgammelt, spillet i årtusinder, og undertiden tilskrives det Konfutse.

Det passer ikke.

Forskningen placerer spillet i Kina i midten til slutningen af 1800-tallet, under Qing-dynastiet, formentlig i området omkring Ningbo, Shanghai og Nanjing. De ældste kendte sæt stammer fra omkring 1870’erne, og de tidligste skriftlige beskrivelser fra 1890’erne.

Spillet udviklede sig fra ældre kinesiske kortspil, blandt andet madiao, hvor man samlede sæt. Overgangen fra kort til brikker gav en mere holdbar og behageligere spilleoplevelse.

Hvor myten kommer fra

Historien om det ældgamle spil er dokumenteret som markedsføring.

I begyndelsen af 1920’erne bragte amerikaneren Joseph P. Babcock, der arbejdede i Shanghai, spillet til USA. Han forenklede reglerne, tilføjede arabertal på brikkerne og udgav en regelbog.

Spillet blev en enorm modedille. For at gøre det attraktivt blev det solgt som en tusind år gammel kejserlig tradition. Fortællingen holdt sig, længe efter at dillen var ovre.

Spillet er altså yngre end både Matador og Ludo som moderne udgivelser — det er blot ældre som koncept.

Brikkerne

Et fuldt sæt indeholder 144 brikker, hvoraf 136 indgår i selve spillet.

De tre kulører er nummereret 1 til 9. Brikkerne med 1 og 9 kaldes yderbrikker, mens 2 til 8 er midterbrikker. Skelnen har betydning i flere regelsæt, hvor yderbrikker giver flere point.

Vinde og drager kaldes samlet æresbrikker. De kan ikke indgå i sekvenser, kun i sæt af ens.

Blomster og årstider er bonusbrikker. De lægges åbent frem, når man trækker dem, og erstattes af en ny brik. De tæller ikke med i hånden, men giver point.

Sådan sættes spillet op

Trin 1. Alle 136 brikker blandes med bagsiden opad.

Trin 2. Brikkerne bygges op i en mur — en firkant, hvor hver side er 17 eller 18 brikker bred og to lag høj.

Trin 3. Spillerne får hver en vindretning. Den, der giver, er øst. Til højre sidder syd, derefter vest og nord.

Bemærk, at rækkefølgen går mod uret — modsat de fleste vestlige spil.

Trin 4. Der slås med terningerne for at bestemme, hvor i muren udleveringen begynder.

Trin 5. Hver spiller får 13 brikker. Øst får en ekstra og begynder ved at smide en ud.

De tre slags sæt

En vindende hånd består af fire sæt plus et par. Der findes tre slags sæt, og de har navne, alle mahjongspillere bruger — også på dansk.

• Chow — tre brikker i rækkefølge i samme kulør, for eksempel 4-5-6 i bambus. Æresbrikker kan ikke danne chow.
• Pung — tre ens brikker, for eksempel tre røde drager.
• Kong — fire ens brikker. En kong tæller stadig kun som ét sæt, men giver ret til at trække en ekstra brik.

Parret er to ens brikker og kaldes ofte «øjnene» i hånden.

En typisk vindende hånd kunne være: en chow, en chow, en pung, en pung og et par. Tilsammen 14 brikker.

Sådan forløber en tur

Træk og smid ud

På din tur trækker du en brik fra muren og smider derefter en brik ud i midten, med billedsiden opad.

Alle kan se, hvad der bliver smidt ud. Det er spillets vigtigste informationskilde: en spiller, der smider bambus ud, samler formentlig ikke bambus.

Gør krav på en udsmidt brik

Her bliver det interessant. Du behøver ikke vente på din tur.

Smider en modstander en brik ud, som du kan bruge, må du gøre krav på den — men efter faste prioriteter:

• Mahjong går forud for alt. Kan brikken fuldende din hånd, har du førsteret.
• Pung eller kong kommer dernæst. Du må tage brikken fra hvem som helst.
• Chow har lavest prioritet og kan som hovedregel kun tages fra spilleren til venstre for dig.

Gør du krav på en brik, skal sættet lægges åbent frem på bordet. Det koster dig noget: modstanderne får information om, hvad du samler.

Det er en af spillets centrale afvejninger. Skal du tage brikken nu og afsløre dig — eller vente og håbe?

Efter et krav springes turen frem til dig, og de mellemliggende spillere mister deres tur.

Sådan slutter en runde

Runden slutter, når en spiller har en komplet hånd og erklærer mahjong.

Derefter tælles point efter det regelsæt, I spiller med. Der gives point for håndens sammensætning: bestemte kombinationer, æresbrikker, bonusbrikker og for at have holdt hånden skjult.

Slipper muren op, uden at nogen har vundet, er runden uafgjort, og der spilles om.

Et fuldt parti består normalt af flere runder, hvor vindretningen skifter, så alle når at være øst.

Regelsættene er ikke ens

Dette er værd at vide, inden I går i gang: der findes ikke ét sæt mahjongregler.

De vigtigste varianter:

• Kinesisk officiel — det regelsæt, der bruges i internationale turneringer, efter at mahjong i 1998 blev anerkendt som sport i Kina.
• Hongkong — det mest udbredte regelsæt uden for turneringsverdenen. Enkelt pointsystem, hurtigt at lære.
• Japansk riichi — har egne mekanismer og et strengere pointsystem. Den variant, de fleste japanske film og tegneserier viser.
• Amerikansk — bruger jokere og et årligt udgivet kort med tilladte hænder. Ligger længst fra de øvrige.
• Taiwansk — spilles med 16 brikker på hånden i stedet for 13.

Grundmekanikken — træk, smid ud, gør krav — er den samme overalt. Det er pointoptællingen og de tilladte hænder, der varierer.

Køber du et sæt i Danmark, følger der ikke nødvendigvis danske regler med. Aftal hvilket regelsæt I bruger, og hold jer til ét.

Mahjong-kabalen er et andet spil

Langt de fleste danskere, der har «spillet mahjong», har spillet kabalen.

Den er et enkeltmandsspil. Brikkerne stables i lag med billedsiden opad, ofte i en form, der kaldes skildpadden. Du fjerner dem to ad gangen ved at finde ens par.

En brik kan kun fjernes, hvis den er fri — altså ikke dækket af en anden brik og med mindst én af sine lange sider åben.

Blomster og årstider er undtagelsen: de behøver ikke være identiske, blot fra samme gruppe.

Målet er at rydde hele bunken.

Kabalen er fra 1981

Kabalen er ikke en kinesisk tradition. Den blev skabt som computerspil i 1981 og blev for alvor udbredt med en version fra 1986 kaldet Shanghai.

Den bruger mahjongbrikkerne som grafik, men har ingen af det oprindelige spils mekanikker: ingen hånd, ingen modstandere, ingen skjult information.

Flere danske sider blander de to. Man støder på beskrivelser, der først forklarer, hvordan man bygger muren og fordeler vindretninger, og derefter siger, at det gælder om at fjerne frie brikker fra bunken. De to halvdele beskriver forskellige spil.

Er mahjong noget for jer?

Hvis I er fire. Spillet er bygget til præcis fire, og det fungerer bedst der. Med tre bliver det tyndere, og med to mister det næsten al sin karakter.

Hvis I har tid. En fuld runde tager typisk halvanden til to timer. Det er ikke et spil, man lige klemmer ind.

Hvis I kan lide skjult information. Mahjong minder mere om poker end om skak: du læser modstanderne ud fra det, de kaster væk.

Hvis I vil lære noget nyt. Der er en reel indlæringskurve, især omkring pointoptællingen. Brug et enkelt regelsæt som Hongkong til at begynde med.

Hvis I bare vil have kabalen. Så skal I ikke købe et sæt. Kabalen findes gratis som app og onlinespil, og den fylder ingenting.

Hvis I kan lide asiatiske klassikere. Go er det oplagte nabospil — men modsat mahjong er det for to og indeholder intet held. Se også vores oversigt over de bedste brætspil til voksne.

Ofte stillede spørgsmål om mahjong

Hvor mange brikker er der i mahjong?

136 i grundsættet: 108 kulørbrikker, 16 vinde og 12 drager. Med de otte bonusbrikker — fire blomster og fire årstider — bliver det 144.

Hvor mange kan spille mahjong?

Fire i den klassiske udgave. Der findes varianter til tre spillere, men spillet er designet til fire, og vindretningerne bygger på det.

Hvad er en chow, en pung og en kong?

En chow er tre brikker i rækkefølge i samme kulør. En pung er tre ens brikker. En kong er fire ens. Alle tre tæller som ét sæt i hånden.

Hvordan vinder man i mahjong?

Ved at samle fire sæt plus et par — i alt 14 brikker — og erklære mahjong. Derefter tælles point efter det regelsæt, I spiller med.

Er mahjong et ældgammelt spil?

Nej. Spillet stammer fra Kina i midten til slutningen af 1800-tallet. De ældste kendte sæt er fra omkring 1870’erne. Historien om Konfutse og en tusindårig tradition er markedsføring fra 1920’erne.

Er mahjong-kabalen det samme spil?

Nej. Kabalen er et enkeltmandsspil, hvor man fjerner frie, identiske brikker fra en stak. Den blev skabt som computerspil i 1981 og deler kun brikkerne med det oprindelige spil.

Findes der ét officielt regelsæt?

Nej. Der findes flere, blandt andet kinesisk officiel, Hongkong, japansk riichi og amerikansk. Grundmekanikken er den samme, men pointoptællingen varierer. Bliv enige om ét regelsæt, inden I begynder.